Stress? Har du mødt muren?
Stress – dette indlæg indeholder reklamelinks*
Stress, sådan kom jeg på benene
Kære læsere! Her taler vi ikke om Grædemuren, Berlinmuren eller den Kinesiske mur! Vi taler om den mur man møder, når stress melder sin ankomst! Den kommer snigende, langsomt, og hvis man ikke læser signalerne kroppen sender, rammer den en, smask i fjæset. Kroppen trækker stikket og man bliver nulstillet på et sekund.
Undskyldningerne er mange
Jamen, jeg er bare træt. Jeg er nok ved at få influenza. Jeg har også lidt for meget at se til. Det skal nok gå, jeg har styr på det. Jeg trænger bare til ferie osv. Men i virkeligheden er glasset fyldt, og næste dråbe får det til at flyde over. Desværre når man ikke at læse det som stress, før det er for sent. Tro mig, jeg taler af erfaring, jeg mødte muren for nogle år siden. Jeg var træt, både indvendigt og udvendigt. Jeg var syg hele tiden. Jeg var trist og ked. Jeg var sur og vrissen. Jeg var nærtagende og følsom. Jeg var opgivende og frustreret. Jeg var udkørt og udmattet. Jeg vidste godt, at jeg kørte på reservebatteri, det var kun et spørgsmål om tid, men jeg anede ikke hvordan jeg skulle stoppe mig selv, og komme ud af den orkan jeg befandt mig i. Det gjorde kroppen og sindet for mig. Der blev lukket ned.
Læs også: Sådan udfører du et frækt mindfuck
En dag midt i morgenmanden brød jeg sammen
En almindelig “mor jeg vil ikke” sætning, fik det til at løbe over. Jeg kunne pludselig ikke mere og brød hulkende sammen. Med tårerne løbende ned af kinderne, fik jeg sendt børnene og manden afsted i skole og på arbejde. Jeg var godt klar over, at den var helt gal. Helt mekanisk og med våde øjne, gik jeg i gang med at færdiggøre lidt arbejdsmails, overleverer og afslutte – typisk arbejdshest som jeg er, kunne jeg ikke lægge mig syg, uden lige at rydde bordet. Samtalen med min chef foregik i enstavelsesord, for gråden tog fuldstændigt over. Men hun forstod heldigvis, hvad det handlede om. “Tag den tid du skal bruge, vi vil have dig hel og 100% klar tilbage, ikke før!” Det gav mig ro og tid til at bygge mig selv op igen.
Jeg kunne ikke stoppe med at græde
Lå bare på sofaen og græd over ingenting. Jeg var ved siden af mig selv, for jeg kunne ikke styre mine følelser. Kroppen havde taget over, og jeg kunne ikke kontrollere noget som helst. Efter 14 dage tog jeg en til lægen, for små angstanfald var begyndt at vise sig. “Du har mødt muren. Det kommer til at tage tid, og det må du accepterer. Du skal langsomt bygges op, og der skal omstruktureres derhjemme og på arbejdet. Så enten rejser du dig fra sofaen og kommer ud i lys og luft, eller også hedder det lykkepiller. Du vælger selv.” Sagde min læge, selvfølgelig i en op bakkende og vejledende tone. Han havde jo ret, jeg havde bare brug for at få det af vide. Jeg besluttede mig for at rejse mig fra sofaen, komme ud i luft og lys og søge psykolog til bearbejdning.
Læs også: Chokolade og sexlyst – sådan hænger det sammen
Lær at sige fra
Det var det ultimativ værktøj! Det er ok at sige “nej”. Du kan ikke gøre alle tilfredse. Vælg dine kampe. Uddeleger opgaverne, også derhjemme! Alting skal IKKE være perfekt, man må godt lave fejl. I mange mange år, havde det handlet om, at please og tilfredsstille alle andre end mig selv. Jeg tog ansvar for alt, uden at det var nødvendigt. Alting skulle være perfekt. Det var bare sådan jeg havde opbygget mig selv. Så tror jeg fanden, at filmen knækkede!
Læs også: Sådan tanker vi energi med Rosenrod
Sol, musik, kærlighed, sex og masser af lumre bøger
Uden tvivl de fem ting, der fik mig tilbage til livet igen. Lange gåture i solen, med musik i ørerne. Min solvogn og masser af Fifty Shades og Grey og Crossfire romaner. Opbakning fra familie og arbejde. Forståelse, hjælpsomhed og kærlighed. Der blev i den grad “tanket lykke” i soveværelset, for det er den mest naturlige lykkepille, man kan udløse til kroppen. Men helt klart også Mindfulness. Jeg spurgte mig selv hver dag, hvor jeg lå på en skala fra 1-5, (1 = møde muren til 5 = klar til arbejde). Det tog 2 1/2 måned, at nå fra 1 til 5! Jeg blev et helt nyt menneske, en helt anden kvinde!
Jeg har været heldig
Stress-depressioner kan nedbryde kroppen i lange perioder. Mange kommer aldrig over det, men slås med det hele livet. Det sætter sig, som en sort sky over livet, og man kan have utrolig svært ved at komme videre. “Nu må du tage dig sammen”, er ofte andres gode råd. Men det kan man bare ikke. Kroppens kemi kæmper imod. Jeg nåede ikke at forsvinde helt ind i dyb depression, jeg fik kæmpet mig hen til lys og glæde med min familie og arbejdsgivers hjælp.
Pas på jer selv derude
Slå i bakgear, hvis du kan mærke reservebatteriet er slået til. Lyt til dig selv. Lad være med at finde undskyldninger. Sæt dig selv lidt på pause. Vælg i en periode, kun i en periode, ting og aftale fra. Der kommer også en fødselsdag til næste år. Du overlever nok uden det forældre arrangement i ungernes skole. Behøver du tage til alle møder i foreninger, klubber og hvad du ellers er medlem af. Meld ud, at du lige er på stand-by et stykke tid. Der er forståelse, når man er åben. “Jeg er sgu ved at blive stresset, og skal passe på mig selv.” Det forstår alle. Ingen bliver sure. Prioriter, vælg og sorter. Træk vejret og tæl til 10. Lyt til dig selv, kun du kan mærke, når du er ved at nå muren!
Lumre knus fra
Fru Lummer
*Dette indlæg indeholder reklamelinks*
Hits: 1161
