
Dufte og lugte kan påvirke sexlivet
Dufte og lugte kan påvirke sexlivet indlæg, indeholder reklamelinks
Vidste du, at dufte og lugte påvirker sexlysten og sexlivet? Lugtesansen er den sans der er stærkest af vores sanser, og den påvirker os mere end vi går og tror. Specielt når det kommer til sexlysten. Hvad er det egentlig der gør, at vi tænder seksuelt, på lugte og dufte? Jeg kan ikke stå for en hot mandeparfume, det går direkte i trussen. Eller duften af svedig mand. Det kan også få sanserne i alarmberedskab, og tænde op for lysten.
Derfor går dufte og lugte durk i libidoen
Det er ren kemi og helt naturligt. Se på dyrene… de styres af dufte og lugte. Har du lagt mærke til, om du tiltrækkes af duften i din kærestes armhule? Hans sved? Det er din partners feromoner, der taler til dig. Flere studier fortæller, at opfattelse af det modsatte køn, påvirkes af usynlige og luftbårne feromoner. Feromoner er et signalstof, der påvirker os, ved at tale direkte til den ubevidste del af hjernen, via lugtesansen.
Så du er ikke skør, fordi du elsker duften af din mands armhule eller kærestens trusser. Den videnskabelige forklaring er, at mænd frigør feromonet androstadienone, og kvinder frigør estratetraenol. De to feromoner findes i henholdsvis mandens sæd og armhulesved, og kvindens steroid, i hendes tis. Det forklarer bestemt, hvorfor salg af brugte trusser, er populært. Ligesom hundene snuser til hinandens lugte, så gør mennesket også.
Læs den nørdede forklaring i et indlæg fra videnskab.dk HER
Parfumeduft – ren lokkemad
Hvad gør du som kvinde, for at lokke handyret til dig? Du skaber en forførende leg, ved enten at klæde dig sexet eller tage parfume på. Parfumen og den sexede påklædning er lokkemad, så han tiltrækkes af dig og vil tæt på dig. Det er som sådan ikke parfumen eller tøjet han tager beslutningen ud fra, men feromonerne der taler til hjernen, når han står tæt på dig.
Du taler til hans ubevidste hjerne med kropslige dufte. Parfume kan være vildt ophidsende, men også skræmme væk. Vi kender alle, når vi går forbi en mandeduft der ikke passer til vores lugtesans, eller hvis han har taget brusebad i det. Så flygter vi. Det snedige træk er berøring eller blot at komme så tæt på som muligt. Du kan hviske noget i hans øre eller blot strejfe ham. Det er nemlig duften der sender signalerne til hjernen.
Dårlige kropslugte kan være turn-off
Kropslugte kan bestemt også være mega turn-off, eller udfordre selvtilliden. Mange kvinder slås med lugt fra skeden, det er helt naturligt. For mange er det også et stort problem for partneren. Det er ikke sjovt for nogen, at der lugter grimt i hullet, og slet ikke, hvis sexlivet skal fungere 100%. Alle afgiver duft. Duften kan variere og ændre sig, i forbindelse med fx. hormonelle udsving, menstruation eller graviditet.

Du skal ikke være bange, det er helt naturligt. Det er sådan, at skeden er, fra naturens side, skabt “sur”, for at forhindre bakterier, infektioner og sygdomme. Grunden til at den til tider kan lugte surt er, at PH-værdien i skeden er placeret på omkring 4, på en syre/base skala. Det betyder, at den er i den syrlige ende af skalaen, og derfor har tendens, til at lugte.
Vidste du at 60 % af alle mænd og kvinder, som kysser en person for første gang, forkaster vedkommende, fordi de kysser, smager eller lugter forkert? Lad ham derfor dufte til safterne.
Hvad kan påvirke duften og lugten i skeden?
Flere ting kan påvirke duften eller lugten, så har du tendens til dårligt lugt fra skeden, kan det godt betale sig at tænke over, hvad du fx. spiser. Lugten kan være så slem, at du ikke har lyst til at lade partneren komme i nærheden af underlivet, og det kan i den grad påvirke sexlivet.
Menstruation og sex
Menstruation og sex udløser automatisk en mærkelig metallisk eller dåseagtig lugt. Det er PH værdien der bliver mere basisk. Det går ofte væk forholdsvis hurtigt.
Madvarer
Mange madvarer kan også påvirke duften i skeden. Hvis du spiser meget løg, hvidløg, broccoli og asparges, så kan det give skeden en ubehageligt lugt og smag. Hvis du derimod spiser mange citrusfrugter, ananas eller grapefrugt, giver det skeden en mere sød duft.
Træning og aktivitet
Hvis du træner meget eller har et højt aktivitetsniveau, kan det også give skeden en anderledes duft. Den er mere moskusagtig. Det er svedkirtlerne i og omkring skeden, der finder den duft frem. Det går også væk.
Prævention
Prævention kan også påvirke duften i skeden. Skeden kan lugte forskelligt alt efter, hvilken prævention du bruger. Præventionen kan give skeden en klorinlignende lugt efter sex.
Fissen lugter af Esbjerg havn
Du skal dog være opmærksom og ikke bare slå lugten hen. For der findes også unormale lugte, du skal holde godt øje med. Du skal søge hjælp hos lægen, hvis du oplever en længerevarende lugt fra underlivet. Fornemmer du “Lugten af Esbjerg Havn” eller “død fisk i trusserne”, så skal du, for din egen skyld, søge hjælp hos lægen.
Den fiskeagtige lugt kan være tegn på en bakteriel ubalance i skeden eller trichomonas. Trichomonas er en infektion i skeden, der kan overføres ved samleje eller ved ikke-seksuel smitte via fx. toiletbrætter eller håndklæder. Det kan IKKE vaskes væk med intimsæbe eller andet sæbe.
Når duft er en Fetich
Du kender det sikkert, når du elsker duften af noget specielt. Jeg selv elsker duften af frisk asfalt og tjære. Hos andre er det skosværte, krydderi, læder eller kaffe osv. Mange har dufte de bliver ophidsede og tændte af. Der opfundet kunstigt fremstillede dufte, du kan spraye eller smøre på huden, så du kan tiltrække andre. Dufte og lugte kan fremkalde den dyriske side af dig selv.
Der er for eksempel mange, der lugter til sine egne dufte og lugte som prutter, sved og lugtene fra numsen, skridtet, øret eller næsen. For eksempel den tyske fodboldtræner Joachim Löws mystiske ageren under kampene. Han er op til flere gange filmet med hånden i bukserne, næsen eller øret, og efterfølgende lugtet til fingrene. Vi reagerer på dufte og agerer efter dem. Duften af rengjort hjem. Duften af frisk vasketøj. Lugten af våd hund og sidst men ikke mindst duften af mad. Sanserne har stor betydning for vores humør og lyst.
Lummer hilsen fra Fru Lummer, Detlumrehjørne.dk – sexblog og erotiske noveller.
Læs sexnoveller på Sexnoveller.dk
Hits: 137