Like os på Facebook

Prisgaranti hos Sexshop

Tilføj os på Instagram

Tilbud hos Sinful

Kontakt os på mail

Altid gratis fragt!

Boganmeldelse: Kendras Blind Date – Tør du-serien

Boganmeldelse: Kendras Blind Date – Tør du-serien

Forfatter Ella-Maluca Floyd har skrevet to ud af tre romaner i “Tør du-Serien” – jeg har læst de to første, og glæder mig til at læse den sidste når den lander på hylderne, så jeg kan få afsluttet de tre veninders spændende udfordringer til hinanden. Udfordringer der går på skift og kaster dem ud i grænseoverskridende og udfordrende situationer på godt og ondt. I den første roman er det Kendra der står for skud i Kendras Blind Date. Tør du-Serien er udgivet fra Forlaget Nelumbo.

Boganmeldelse af Kendras Blind Date – Tør du 1

Kendra er en ung, uskyldig, korrekt og forsagt kvinde der slås med et handicap. Hun lider af diabetes og er derfor i sine unge dage blevet blind, hvilket udfordrer hende en del på hendes selvværd og selvtillid. Hendes usikkerhed har ikke bragt hende de store succeser med mænd og er derfor i virkeligheden helst er helt fri. Det ved hendes veninder, så derfor foreslår Vega, at Kendra skal på Blind-speed-dating. Det er en udfordring, og den må accepteres, og er ikke til at komme uden om.

LÆS OGSÅ: Boganmeldelse: Besat af dig!

På blind daten møder hun et par mænd, der ikke lige taler til hendes libido og egentlig har hun mest lyst til at smutte ud ad bagdøren, indtil Logan præsenterer sig bag forhænget. Duften af hans cologne rammer hendes lugtesans og blødgører hende. Er det manden hun tør satse på, eller skal hun udsætte sig for endnu et nederlag, når han ser hendes stok og handicap? Heldigvis overrasker hans personlighed hende og hun siger ja til at tage med ham videre på restaurant.

Sød musik opstår og masser af begær

På restauranten finder Kendra ud af, at hun har mødt en ægte gentleman med ægte manerer, der tænder en ukendt lyst i hende hun og ser hende som den hun er. Følelsen er gensidig og begæret er brændende. Før hun ved af det, ligger hun på et bord i hans lejlighed og modtager den første orgasme. Følelsen er gensidig og Logan har også svært ved at rumme de følelser han har overfor Kendra. Hun tiltrækker ham på en helt speciel måde, men alligevel trækker han sig, da han er af den overbevisning, at han ikke fortjener hende.

Logan – en velhavende forretningsmand

Logan er en velhavende forretningsmand, med eget firma. Hans erfaring med kvinder er overfladisk, for der er langt imellem de ærlige, der ikke søger hans penge. Hans udseende trykker hans selvværd, da han er skamferet i ansigtet af et stort ar. Alligevel er han en opmærksom, betænksom, nærværende og følsom mand med en mørk fortid. Hvilket Kendra også finder ud af, da hun via sit arbejde skal indlæse lydbog af hans selvbiografi. Her finder hun ud af, at arret i hans ansigt han har fortalt hende om, og som gør, at han ikke viser sig offentligt, hverken privat eller arbejdsmæssigt, i virkeligheden bærer på en tragisk historie. Alle brikkerne falder på plads og pludselig forstår hun hans afvisning. De er i virkeligheden meget ens og begrænser sig selv af samme årsag.

Kendras Date Tør du-serien

Skæbne fører dem sammen igen

Skæbne vil dog en dag, at de støder sammen på Kendras arbejdsplads, hvor Logan kommer Kendra til undsætning midt i et blodsukkerdrop og heldigvis finder de hinandens begær og kærlighed igen. For i virkeligheden er det de samme årsager der gør, at de begge har udfordringer med at binde sig og tro på ægte kærlighed. Deres forhold udvikler sig med ægte passion, følelser, begær og fantastisk og eksperimenterende sex der rykker grænser for den uskyldige Kendra. Hun føler sig tryg og elsket i hans selskab og hun åbner hans øjne for igen at kunne elske og være elsket. Hun er i virkeligheden den der ser ham bedst selvom hun er blind.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver de erotiske sexnoveller til

Drama og det psykologiske i historien

Det der gør bogen spændende og dramatisk, er opbygningen af det psykologiske plot i bogen. Hvad Kendras blinde væsen ikke opfanger før sent i romanen, er den person der holder øje med hende, bryder ind i hendes lejlighed og stalker hende. Han har mere styr på hende, end hun selv har og det opdager hun selvfølgelig først, da Logan en dag kommer hjem i hendes lejlighed. Personen skræmmer hende fra vid og sans, for pludselig bliver hun bevidst om de mange mærkelige episoder hun har undret sig over gennem fortællingen. Hvilket selvfølgelig også afsluttes med et brag og masser af drama og overraskelser.

Jeg kunne ikke slippe bogen

Kendras Blind Date er virkelig spændende, romantisk, saftig, følelsesladet, intens, uhyggelig og nervepirrende. Efter jeg havde læst de første kapitler, kiggede jeg på min kære mand og sagde; hold nu op, det er næsten som om jeg selv har skrevet den. Sproget er så tæt på min egen skrivemåde, at det gøs lidt i mig. Kærlighedshistorien og dramaet holdt mig fanget og de 212 sider fik hurtigt ben at gå på. Der gik længe før jeg gennemskuede plottet, hvilket jo er det der også gør romanen fantastisk. Jeg kan specielt godt li´ måden romanen starter på, med en prolog midt i det afgørende og spændende drama der udspilles i handlingen. Jeg havde svært ved ikke at kigge på de sidste sider, for at få afsløret slutningen. Sexscenerne… mums. Men nu er jeg jo også Fru Lummer, så der skal altså være lidt kinky lækkerier 🙂

Næste roman er Vegas Invitation – den kan du læse mere om i mit næste indlæg.

Mange lumre knus fra

Fru Lummer, Detlumrebjørne.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Reklame

Reklame

Reklame

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk