Tatoveringer – sådan gør du kroppen sexet

Tatoveringer – sådan gør du kroppen sexet

Tatoveringer – sådan gør du kroppen sexet – Dette indlæg indeholder reklamelinks

Tatoveringer – sådan gør du kroppen sexet

Kan kroppen blive sexet med tatoveringer? Der er mange delte meninger, faktisk tror jeg, at landet er delt i to, når snakken lander på emnet om, at udsmykke sin krop med blæk. Jeg har kigget lidt nærmere på kunstarten og har lidt forslag til, hvordan du kan udsmykke din krop, så den bliver ekstra sexet. Dette indlæg er primært til den halvdel af landet, der kan se det smukke i en tatoveret krop. Men jeg håber også, at kunne motiverer jer med NEJ-hat.

Læs også: Guide til 8 af mandens erogene zoner

Sexet med tatoveringer – fordomsfuld eller fordomsfri?

Et af de steder hvor jeg virkelig møder fordomsfulde mennesker, er når jeg viser hud og mine tatoveringer. Mine sidder så de kan ses . De er placeret på siden af skinnebenet og mine skulderblade. Jeg har 4 stk. og hver enkelt har en historie og betydning for mig. Mest af alt, fordi min dejlige lillebror har lavet dem. Et trekløver med bogstaverne på mine tre børn, symbolet for mit stjernetegn Jomfruen, to kirsebær der sider sammen i stilk (venindetatovering i fællesskab med min veninde gennem 30 år) OG et sæt hjerteformede håndjern med Hr. Lummers navn ved, den behøver vist ikke nærmere forklaring!

Hr. Lummer er også ved at få lavet en GIGA ørn på ryggen, den bliver SÅ flot! Jeg har allerede min næste tatovering i hovedet, og den skal lillebror også lave. Han har været i lære som tatovør og er næsten lige blevet udlært. Jeg er vild med hans streger, og har ventet på, at han skulle blive helt skarp til mit næste projekt. Det indeholder nemlig en sexet kvindeengel, der sidder på knæ i underdanig stilling …. men med djævlehorn i panden. Min håndjern tatovering er kinky, men denne her skal være lige en tak frækkere.

Der er noget om snakken – du KAN gøre kroppen sexet med tatoveringer

Det er her hele snakken om at gøre kroppen sexet med tatoveringer kommer ind. Jeg syntes jo at tatoveringer på en flot kvinde- og mandekrop er sexet, men den kan også gøres sexet med sexet på. Udover at tatoveringen kan være utroligt smukt tegnet, kan den også være vildt sexet. Store overarme, maskulinitet og flotte tatoveringer, er lige i min smag. Men vælger du en kinky og småpervers tatovering til din hud, så er det sexet med sexet på. @Yabbathekid har VIRKELIG udviklet sig de sidste 3 år, og jeg er stolt af at have lagt krop til hans blækstreger. Han har det sidste stykke tid, leget lidt med det kinky og perverse univers, og det glæder mig jo, at jeg ikke er den eneste i flokken, der er åben og fordomsfri, når det handler om sex.

Du kan se lidt mere af hans arbejde på hans Instagram HER

Her er et lille galleri af nogle af hans sexede tatoveringer

sexet med tatoveringer

Ej du har tatoveringer – er du rocker?

Jeg kan ikke lade være med at grine, når jeg hører sådan en kommentar. JA DA, jeg er total rocker. Seriøst, jeg ved godt at det er uvidenhed, manglende interesse eller dumhed, når der flyver sådan en kommentar gennem lokalet. MEN HELT ÆRLIGT! Nu er det ikke fordi mine tatoveringer signalerer rygmærke og lækker Harley… men lidt rocker er man vel altid. Jeg forstår fuldt ud, hvis andre har taget den beslutning, at de IKKE vil fylde blæk i kroppen, det har jeg fuld respekt for. Men det irriterer mig, at ofte de selv samme mennesker, har svært ved at forstå, at jeg GERNE vil dekorerer min krop med blæk. Jeg syntes det er smukt , dekorativt og velovervejet. Ja, der findes masser af kunstværker, der ikke lige falder på min hornhinde, men det har en betydning for den person det sidder på. Så kan jeg li´ det eller lade være… det må respekteres. Der er en tatovør der har lagt et STORT arbejde i sit kunstværk, det er planlagt og gennemtænkt ned til mindste detalje, og det skal anerkendes. Om der males på lærred, væg eller hud, så er det i mine øjne et kunstværk.

Læs også: Sinful betyder syndig – og billigt kvalitets sexlegetøj!

Tatoveringer tilbage i historien

Faktisk kan tatoveringens kunst spores helt tilbage til stenalderen. Kinesiske mumier dateret til det 2. århundrede før Kristi, er fundet med tatoveringer på huden. Mange kulturer har sine egne tatoverings traditioner, og fremgangsmåden er meget ens. Lige så længe der kan spores farve, har der været tatovering. Aske, mudder, farver fra naturens ressourcer er blevet bearbejdet til noget flydende, og derefter lagt i åbne sår eller prikket ind i huden – præcis som i dag.

Så historisk set, har mange mennesker i alle sociale lag, lagt krop til tatoveringer gennem tiden. Konger, kejsere, stammefolk, bander og “helt almindelige” mennesker bærer tatoveringer. Fx. HKH Kronprins Frederik, er stor fan af kropsudsmykning! Tatovører tilbage i historien har altid været anerkendte og vigtige personer i de samfund, hvor tatoveringer blev udført. I dag kan alle med en flot streg springe ud som tatovør, hvis de altså kan finde sig en god praktikplads. Her vil jeg bestemt anbefale, at du vælger en tatovør, der har styr på sit shit, har lært teknikken, hygiejnen og hvordan det udføres rigtigt.

Læs også: Fleshlight – lækker onani til ham!

SOME (SocialeMedier) har åbnet for en helt ny tatoo-verden

Heldigvis har kunstarten i nyere tid fået en mindre kendisstatus i bl.a. tv-programmer som Tattoosalonen, L.A. Ink, London Ink & Miami Ink. Udsendelser der kommer bag om tatovøren og hans eller hendes arbejde. I disse programmer følger du tatovøren i salonen og kunderne med deres historier. Men også Instagram og Facebook har givet mulighed for at åbne katalogerne med de smukke kunstværker for hele verden. Uendelige fotogallerier af smukke kunstværker, der fortæller lidt om hvilken stilart den udvalgte tatovør arbejder i.

Alle tatovører kan lave en lille rose, trekløver eller kinesisk tegn, men det der fascinerer MIG mest, er deres personlige streg og speciale. Du har masser af muligheder for at gøre din krop sexet med tatoveringer. Fx. via SOME. Så inden du vælger hvilken salon turen går til, ind og kig. Det behøver ikke nødvendigvis være her i DK, det kan fx. også være i Newcastle upon Tyne i Nord Vest England, hvor Ian Parkin sidder og fører sin nål. Ian er mester i bl.a. perverse og kinky tatoveringer, og hans stil er meget Old School. Du kan se meget mere i hans galleri på Instagramprofilen HER

Her er lidt fra Ian Parkins galleri

sexet med tatoveringer
Drawings by Ian Parkin @ianparkintattoo

sexet med tatoveringer

De tre stilarter

Hvis jeg tager udgangspunkt i mange af Ian Parkins streger, så er han i den stilart der hedder “Old School”.

Old School

eller Old Skool som det også kaldes, er fra tatoveringernes tidligere dage. Disse designs er umiddelbart enklere designs, men med fede skitser og begrænsede primærer farver – Old School tatovører arbejder ofte i sort, rød og blå. Mange Old School designs der bruges ofte, er symboler fra væbnede styrker, søfarten osv. Men Pinups, kalenderpiger, de obligatoriske hjerter og andre tegninger med “bånd” eller “banner” om med en tekst, motto eller dato i, går også ind under “Old School” stilarten.

New School

Her er vi mere i nyere kunstværker. Moderne hudkunst i kraftige og iøjnefaldende farver. Abstrakte billeder, fantasi og i virkeligheden blot omtegnet og opgraderet old school kunst. De mange nye blækfarver der fås i dag, i forhold til for 25 år siden, gør kunsten kraftigere og farverige.

sexet med tatoveringer
Dette er fx. det man kalder mandala mønster, super flot tegnet af @yabbathekid

Tribal

Denne stilart er den ældste, men udvikler sig hele tiden og nye former for mønstre dukker op. Tribal stilarten er mønstre, og gerne abstrakt med fx. linjer og cirkler. Tribal stilarten stammer helt tilbage fra oldtiden, hvor fx. stammefolk blev tatoveret og mærket ud fra hvilken stamme de hørte til. Det ses også i dag blandt stammefolket rundt om i verden. Mange bander, har også deres tribal mønster eller tegn, der markerer hvor de hører til.  Den traditionelle tribal, er ensfarvet og er meget populær.

Skal du have være sexet med tatoveringer?

Så har du overvejet at kaste dig ud i kropskunst, er der MASSER af muligheder. Tænk over det, og leg lidt med ideer, det er en tillidserklæring og udfordring for alle tatovører, når du kommer med noget personligt. Det er ligeså vigtigt for kunstneren, at du får hvad du har forestillet dig, som det er for dig. Den er jo lidt svær at lave om. Tatoveringer kan fjernes med laser, men det efterlader ar. Heldigvis kan der laves en cover up (en ny tatovering over en gammel tatovering), hvis du har været uheldig. I mine øjne er alle sexet med tatoveringer. Og til spørgsmålet om det gør ondt? Lidt… men smerte er svaghed der forlader kroppen, så bid det i dig, det gør jeg 🙂

Lumre knus fra

Fru. Lummer, Detlumrehjørne.dk

*Dette indlæg indeholder reklamelinks*


Reklame:

sexet med tatoveringer

Hits: 4214

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Facebook

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies samt vores privatlivspolitikker mere information

Vi og vores samarbejdspartnere bruger teknologier, herunder cookies, til at indsamle oplysninger om dig til at understøtte forskellige formål på hjemmesiden, herunder: * Funktionalitet * Statistik * Marketing Ved at trykke på 'Accepter alle' giver du samtykke til alle disse formål. Du kan læse mere om vores brug af cookies og andre teknologier, samt om vores indsamling og behandling af personoplysninger ved at læse vores privatlivspolitikker.

Luk