Sponsoreret

Følg os på Facebook

Sponsoreret

Følg os på Instagram
De erotiske noveller!

De erotiske noveller!

Kære læsere!

Jeg får ofte spørgsmålet; “Hvor kommer ideerne fra, når du skriver de erotiske noveller?” og det kan jeg godt forstå, at nogen vil vide, for de er sjask drivende saftige 🙂

Sådan bliver de erotiske noveller til

Det er MANGE ting der inspirerer mig til handlingerne. Jeg læser mange bøger! Min bogreol er ved at brase sammen, af erotiske bøger af alle slags. Der findes et hav af forfattere indenfor skønlitteratur. Mange af dem er udenlandske, men der er også ved at være en del danske forfattere. E. L. James der har skrevet den verdenskendte Fifty Shades of Grey, startede selvfølgelig det hele. Da jeg havde læst de tre bøger i serien, fik jeg voldsom smag for mere! Hurra for Google!

Så nu finder man bl.a. disse bøger i min reol:

Sylvia Day med hendes Crossfire serie og de andre bøger hun har skrevet

Vina Jackson har skrevet Eighty Days Rød, Blå og Gul, også en super serie.

Nikki Gemmell – Med alle sanser

Shayla Black og Lexi Blake – En jomfru i bur

Nell Drachmann – Det bløde punkt

Maya Banks – Pas på mig, Beskyttet af dig og Endelig sikker

Audrey Carlan – Calendar Girl serien

Linda G – Forrådt, Koldblodig Kærlighed og Farlig Forførelse 

Super fede bøger med masser af dampende sex, begær, lyst og kærlighed!

Nettet optager mig i den grad også meget.

Jeg er på mange sites med sex, samliv og kærlighed. Blogs, klubber og forums, hvor der skrives om alt indenfor sex. Facebook, Instagram og Twitter er også leveringsdygtige i mange emner om sex. Man kan få så meget viden og inspiration. Min kollegablogger “Mandeblogger” skriver nogle spændende blogs om BDSM, hvor jeg fx. henter inspiration, når mine noveller handler om det emne. Selvfølgelig Missgrey.dk og de andre Miss´er, er også en super inspiration, da de er den yngre generation. Det hjælper selvfølgelig også, at være en lille smule kinky selv – eller meget 🙂

Læs også Sådan kommer I igang med BDSM Light – vi guider!

Hverdagen giver mig masser af ideer.

Min arbejdsplads, veninder og venner og deres oplevelser, mine egne erfaringer og fantasier. Når jeg er ude til fester, sammenkomster og andre arrangementer, taler mennesker ofte om seksuelle ting. Jeg opsnapper ofte samtaler og dialoger. Bedst kan jeg li´, når nogen vil dele deres fantasier med mig, så jeg kan skrive en personlig erotisk novelle ud fra det. Det er sjovt at høre bagefter, om jeg har ramt plet på deres fantasi.

Når først jeg er igang, kører det bare derud af.

Novellen skaber sig selv, efterhånden som jeg kommer igang. Sjældent har jeg en agenda for novellen, andet end en person eller et sted. Der er forskel på noveller, romaner og bøger. Længden på mine noveller er meget forskellige. Det afhænger meget af handlingen og hvad der skal ske i fortællingen. Jeg elsker detaljer, dybdegående beskrivelser af en enkelt situation og med masser af tillægsord. Desværre er der ikke særlig mange synonymer for pik og kusse, og synonymordbogen er begrænset, så her har jeg min egen synonymordbog på computeren, hvor jeg tilføjer, hver gang jeg hører eller ser et nyt ord for de dele af kroppen.

erotiske noveller

Om jeg har prøvet det jeg skriver om?

Nej, ikke det hele. Det er en god blanding af alle de input jeg fanger gennem mine kanaler og signaler jeg tager ind hver dag, kombineret med erfaring og fantasi. Det er ikke mig selv jeg skriver om, det er opdigtet personer og steder. Det er kinky tankegang af saftigste skuffe 😉 Det ene ord tager det andet, kombineret med alt hvad jeg hører og ser i hverdagen.

Bog på vej?

Jep, det kan I tro. Jeg har i en længere periode skrevet on and off på “Simon og Julie”, en erotisk og romantisk fortælling, om to personer der møder hinanden og forelsker sig. Derud over, har de fantastisk sex og masser af muligheder i hinanden og fremtiden. Den nærmer sig roman, så lad os se, om det ender med at blive en bog. Jeg er i hvert fald selv spændt på, hvad den ender med. Hvem ved, måske ender den som e-bog eller udgivet som paperback version på et tidspunkt 😉

Så længe I gider læse med, bliver jeg ved – så kast jer over de erotiske noveller på siden, og gerne en kommentar eller en god fantasi, jeg kan krydre fortællingerne med.

Lumre knus fra

Fru Lummer <3


Sponsoreret:

sinful.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sponsoreret

Sponsoreret

Sponsoreret